CENTRERENDE BØN
Dette er en oversættelse efter "Pinguin Classics" - "The Cloud of unknowing" and other works. Det er meningen at jeg vil lave en komplet oversættelse af hele værket. Min baggrund og motivation er min egen erfaring med centrerende bøn / kristen kontemplation.
Disse tekster skal forstås ud fra en kontemplativ livsholdning, hvor der gå's fra lavere kontemplation til højere kontemplation. Teksterne kan ikke forstås ud fra almindelig dagligdags tænkemåder og ramme. De kan heller ikke forstås ud fra interlektualisering (syn + logik = alt for snæver vinkel). For en fuld forståelse af disse tekster (hvilket ikke alle vil kunne opnå), kræves intensivt siddende meditaions arbejde mindst 40 - 60 minutter daglig, samt jævnlige retræter over mange år. Denne form for indsigt gives generelt kun gennem det daglige kontemplative arbejde og Guds nåde. Ud over det daglige kontemplative arbejde, kræves også en vejleder med denne erfaring.
Prologen til oversættelsen af den St Denis Mystisk.
Den tekst der følger er den danske oversættelse, af den engelske version af bogen, skrevet af St Denis af Timothy, hvilket på latin kaldes "Mystica Theologia". Det står i kapitel 70 i en tidligere bog som hedder "Skyen af Uvidenhed" at Denis argument klart vil bekræfte al ting som står i skyen, og af den årsag, i oversættelsen af den, har jeg ikke kun fulgt den litterere betydning af teksten, men, for at gøre dens vanskeligheder klart, har jeg fulgt fortolkelsen af Abbot af St Victor, en nobel og udmærket forklarer af bogen.
St Denis Bøn
Du er visdom, uskabt og evig, den højeste årsag, over alle levende, suveræne Guddom, Suveræne Godhed, uset seende den guddommeligt inspirerende visdom blandt kristne, rejs os, vi beder at vi må helt og fuldt svare på det suveræne ukendte ultimative og fantastisk høje og dine ord, mystiske og inspirerende. Der hvor al Guds hemmelige affærer ligger dækket og gemt under mørke både grundlæggende og brilliant, stille og vis. Du gør, hvad der er ultimativt og over lys styrke at skinne i alt, hvad der er mørkest. På din måde, altid uset og immaterielt, du fylder til det fyldte med mest skønheds pragt de sjæle som lukker deres øjne til det de måtte se. Og jeg, vær venlig, med en kærlighed som går videre end sindet til alt, hvad der er udover sindet, søger dette som gevindst for mig selv gennem denne bøn.
1. Hvordan en person gør fremskridt i den mystiske tradition ved negation af alt, hvad der er på denne side af Gud.
Timothy min ven, når ved omrøring af Guddommelig nåde du påtager dig den aktive udøvelse af din blinde kontemplation, se med hvilket stærk, forsigtig og ivrig anger du forsager dine kropslige sanser (især hørelse, syn, lugt, smag og berøring), og også spirituelle sanser, som også kendes som interlektuelle aktiviteter, og alle ting som kan kendes udadtil af nogen af de fem kropslige sanser, og alle ting som kan kendes indad af dine spirituelle sanser, og alle ting der eksisterer nu eller har eksisteret, selv om de ikke længere eksisterer, og alle ting som ikke eksisterer nu, eller som måske eksisterer i fremtiden, selv om de ikke eksisterer nu. Og, så vidt det er muligt for mig at udtrykke dette og for du skal forstå det, se at du stiger op med mig i denne nåde, på en måde, der er ud over, hvad du ved, at blive gjort et med ham, som er over alle levende og alle måder at vide. For, gennem transcendens af dig selv og alle andre ting og ved at rense dine følelser for alt jordisk, kødeligt og naturlige fornøjelser, og dit interlekt af alt, hvad der kan vides i overensstemmelse med dets form, så, når en gang alt er blevet til igen på denne måde, vil du blive trukket op i dine følelser over forståelse til udstråling af Guddommelig mørke der transcenderer alle levende.
Pas på at, ingen af de uvise mennesker der stadig har bolig i deres sanser hører om disse ting. Det er, hvad jeg kalder alle dem der er bundet til jorden, der kender og elsker de ting der kan kendes, og som har en begyndelse, og hvis mening / holdning er at ingenting er transcenderende højere end sådanne eksisterende ting. De forventer at kende ham, som er gjort mørket hans skjulested, efter deres egen form for viden. Og siden i følge profeten, den Guddommelige lære af disse mennesker, hvad skal vi sige til dem der er mere uvise, stadig dvalende ikke bare i deres interlektuelle forståelse af naturlig filosofi, men langt nede under dem i de kropslige sanser, hvilket de har tilfældes med dyrene? For disse mennesker ved ikke hvordan de skal opnå viden om den første årsag, som er transcenderende stillet over alle ting, bortset fra lave figurer af det sidste og det mindst værdige af eksisterende synlige ting, som stokke eller sten, og de siger at der ikke er noget højere end de onde og mangeartede former, skabt af dem selv i deres lunefulde forestillinger.
På ingen måde er dette sådan. Det her er hvordan det må være: Vi må anerkende, genkende og bekræfte i ham som er over al viden og interlekt alle de positive attributer af alle eksisterende ting! Og mere passende og mere bestemt må vi have brug for at benægte alle disse attributer, i det han er transcenderende over dem alle, højest i hans egen natur og distinkt fra dem alle, og ikke at være af opfattelsen af benægtelse af eksisterende ting er en modsætning til den originale bekræftelse af dem, men at holde stanhaftigt, hvad der ses i tro, at ham der i ham selv er over alle ting, er over alle negationer af ting som eksisterer eller kunne eksistere, ja over begge deres negation og deres bekræftelse.
Det er af den grund, den sande Bartholomeus, Kristus apostle, fortæller i hans skrifter at Kristen teologi er både stor og minutiøs, og at evangeliet er bredt og stort, men (siger han lige bagefter) det er smalt og småt. Det forekommer mig at han blev løftet op til overnaturlige insigter når han fastslår at den gode årsag tll alle ting taler både i mange ord og i korte vendinger, for han besidder ikke årsag eller forståelse, med hvilket han kunne nå ham der er indstillet i transcendens over alle eksisterende ting. Trods for alt det, er han ikke forsejlet, men manifesterer ham selv åbent i sandhed og klarhed, ikke for alle, men kun dem der vil stige op over alle eksisterende ting, rene såvel som urene, og som passerer over alle de hellige bånd eller begrænsninger der er indstillet til alle mennesker eller engle, og hvem opgivelse af alle Guddommelige illusioner og alle himmelske lyde og arbejde, og gå ind med kærligheden til mærket hvor, som skrifterne viser, at han sandt er over alt.
Se dette illustreret i historien som fortæller om den Guddommelige moses, den mest ydmyge af mænd. Først blev han fortalt, at blive renset både i ham selv og også hans folk, og efter det at blive adskilt fra alle lejligheder til besmittelse. Og derefter, efter alle renselserne hørte han mange lyde af trompeter og så mange lys skinne, sendende ud meget brede og rene stråler. Og bagefter blev han sepereret fra de fleste af hans folk, og med udvalgte præster opnåede han højden af hans opstigelse til Gud, hvilket er begrænsningen og båndet af menneskelig forståelse, lige meget hvor meget det måtte være ledsaget af nåde. Alligevel i alt dette var han ikke hos Gud på en måde der modsvarer perfektionen af hans Guddommelighed; måletfor hans kontemplation var ikke Gud selv, for han kan ikke ses gennem kontemplationens øje; men der, hvor Gud var, det var hans mål. Og det sted symboliserer den højeste Guddommelige vision, passerende over alle menneskelige ressonementer og holder dem i underkastelse, som fruen gør hendes kammerpiger. Ved denne Guddommlige vision hans tilstedeværelse, som er over alle tanker, er transcenderende af sløret til menneskets forståelse, og placerer ham over begrænsningerne af hans egen natur. Og, så er han fri for de interlektuelle fakulteter af hans sjæl og fra deres objekter, hvilket vil sige, fra alle ting som ud fra hvilket de fungerer.
Det var på dette tidspunkt, i enestående kærlighed Moses blev adskilt fra de udvalgte præster nævnt ovenfor, og gik selv ind i det uvidende mørke, mørke som er sandt gemt, og i hvilket al forståelig viden hører op; og på en usynlig og immateriel måde, som ikke har følelse eller tanke på nogen eksisterende ting, eller af ham selv, blev givet oplevelsen på enhver måde nærværet ((tilstedeværelsen)) af ham som er over alle ting. Men i udtømningen af alt viden af hvad der er helt og fuldt ukendt, er han forenet med ham på den bedste måde, og ved at vide ingenting bliver han skabt til at vide over forståelse.
2. Hvordan vi bliver forenet med al tings årsag, som er over alle.
Vi beder om at blive rejst op i dette transcenderende skinnende mørke, og ved at se ingenting og ved ikke at vide, at se og vide, i dette totale fravær af syn og viden, ham som er over al seen og al viden, og gennem negation af alle ting som eksisterer, at prise ham i transcendens som er i sin egentlige natur transcenden. Denne metode af denne negation kan ses fra det følgende eksempel. Her er en mand som har en solid træblok af største størrelse. Den er uden for ham selv, liggende foran ham, mens han indvendig har intentionen og færdigheden til at lave et billede af den mindste størrelse fra den del af træet som målt med lodline, ligger i centrum og midten af blokken. Mens blokken stadig er fuldstændig hel, kan billedet eksistere inde i ham selv gennem ren fantasi, men almindelig fornuft fortæller dig at han kan præstere at se det klart med det kropslige syn af hans udafseende øjne, eller kan afsløre det sådan det kan ses af andre, må han bruge evner og værktøj til at fjerne alle de ydre dele af det træ som omgiver billedet og forhindrer det i at blive set. Det er præcis, hvordan vores adfærd må være i dette høje arbejde i kontemplation, så langt vores forståelse kan blive hjulpet af sådanne illustrationer, så modsat af natur af, hvad de illustrerer.
For i dette arbejde må vi være som mennesker der laver et billede af Guds nøgne natur, uskabt og uden begyndelse, selv om det er uden bånd i sig selv og til sig selv - inde i alle væsner, alligevel ikke lukket. Udenfor alle væsner, alligevel ikke udelukket; over alle væsner, alligevel ikke tvunget op; under alle væsner, alligevel ikke stødt ned. Bag alle væsner og alligevel ikke skubbet tilbage, foran alle væsner, alligevel ikke drevet fremad - alligevel det samme, til menneskelig forståelse, så længe det er lænket til denne forkrænkelige krop, han er aldrig klart afsløret, bortset fra som noget tildækket og indpakket og overlejret med utallige materielle kroppe og slags forståelige substanser, med mange vidunderlige, fantasifulde billeder koaguleret omkring ham, som var det, i en belastende lumb, som billedet i illustrationen givet ovenfor er skjult i den kæmpe, tykke, solide blok. I det Guddommelige arbejde kontemplation må vi, med nådens fingerfærdighed, dygtigt med færdigheder, studse helt væk, denne belastende lunb. Koaguleret på denne måde ud af utallige modsætninger, som en kraftfuld hindrende antagonist til det rene skjulte syn af Gud. Og sådan, gennem den fingernemme fjernelse af alle disse ting, som bringes til ved nåden, kan vi ære tydeligt, over forståelse, skønhed selv, i dets nøgne, uskabte realitet uden begyndelse. Hvordan dette kan gøres er ukendt for alle bortset fra dem alene som oplever det, og selv for dem ukendt bortset fra mens oplevelsen varer.
Alle os som, praktiserer denne kontemplation har brug for at gøre vores nægtelser i den modsatte retning af vores tilsigelser; for når vi fremsætter vores tilsigelser begynder vi på det nobleste af eksisterende ting og nedstigning for at være i stand til mellemstadier til det mindst noble, men i vores benægtelser begynder vi med det mindst noble og højere til det mest noble, og senere, bevæger fra det højeste i stadier til det laveste, og tilbage fra det laveste til det højeste, vi folder dem alle sammen og fjerner dem alle, så vi klart kan kende den ikke vidende der er bygget rundt mod alle krafter af viden i alle eksisterende ting; og så må vi se det transcenderende mørke der er hemmeligt skjult fra alt lys i eksisterende ting.
3. Hvilket bøger er positiv teologi, og hvilket er negativ?
Af denne årsag, i vores andre bøger i teologien, og især i dem af positiv teologi, først i "Hierachies of Heaven" og dernæst i "Hierachies of the church Militant" har vi bekræftet med lovprisning, hvordan den høje, guddommelige, unikke natur som er Gud er en. Hvordan den er tre, og i overenstemmelse med dets egen natur kaldes far, søn og Helligånd. Hvordan der udspringer af det immaterielle, det ene gode i og af hamselv, strålerne af hans godhed hvilende i hans hjerte; og hvordan i denne hvile i ham selv i helhed af substans og i dem selv i tre enighed og i disse sammen med en ligelig evig varende opblomstring, dvæler de altid uforanderlige; hvordan den transcenderende Jesus har taget på sig substancen af sand menneskelig natur; og alle andre sådanne sager som de bliver udtrykt i skrifterne er bekræftende prist i disse to bøger.
Og i boge "On God's names" bliver det med bekræftelse erklæret med lovprisning at han er navnet God, Væren, Liv, Visdom, og Magt, ag hvad andre må være forståelige navne for Gud. Men i bogen "On the Compendium of Divine Meanings" har jeg bekræftende fremsat med lovprisning alle navnene taget fra fra materielle ting som anvendes om Gud - hvad er de Guddommelige former og de Guddommelige figurer, hvad er hans dele og hans instrumenter, hvad er hans steder og hans smykker, hvad kan han bedst lide og hvad er hans sorger, hvad er hans vanvid og hans fuldskab, hvad er hans frådseri, og hvad er hans ed og hans forbandelser, hvad er hanssøvn og opvågning, og hvad flere andre materielle kvaliteter er på denne måde attributer for Gud i de Hellige skrifter.
Jeg går ud fra du har set alt dette, og hvordan disse senere ting involverer mere ord end former. Det var nødvendigvis sådan at de tidligere to bøger "Celestial" og "Ecclesiastical Hierarchies", og expositionen af de Guddommelige navne i den tredje , involverer færre ord end i "Compendium of Divine Meanings", nævnt sidst. For i proportion eftersom vi overvejer de ting som er højest, så er ordene som er talt af dem at modsvare vores perceptions begrænsninger af vores forståelse. Så det er her, i denne bog:Når vi går ind i mørket som er udover forståelse. Vi skal finde ikke blot en voksende mangel på ord men, som var det, et vanvid og helt irrationelt i alt det vi siger. I komposition af alle andre bøger, descenderer vi fra de højeste ting til de laveste, og jo lavere og jo længere vi nedstiger, jo større rigeligheder af vores skrifter. Men nu i denne bog opstiger vi fra de laveste ting til de højeste, og vores ord er begrænsende i proportion med opstigningen, hvilker er hurtigere i et øjeblik end i et andet. Og når denne opstigning er ovre, vil vi ikke være en stemme, og alle vil være forenet med det som er usigeligt.
Men måske spørger du, hvad er årsagen til i den positive tilgang begynder vi med de nobleste ting, og i den negative tingang med de mindst noble? Det her er grunden: Når vi ønsker at trække os tilbage til Gud, som er i ham selv over al bekræftelse og forståelse, ved bekræftelse af ham som efter hvilket kan forstås, det mest passende at vi skulle begynde med bekræftelse af de ting som er noblest og nære af ham. Og hvis vi ønsker at udpege negationer er det som er forståeligt, at det er mest passende at vi skulle begynde med negationer af de ting, som er opfattet længst fra ham. For eksempel: "Liv" eller "Godhed" er nærmere og mere passende end "luft" eller "sten"; og det ville være mere åbenlyst pasende at benægte ham "frådseri" og "vanvid" end "tale" og "forståelse". Og alligevel i ham selv er han over al tale og forståelse.
4. At ham som er årsag til alt der kan opfattes af sanser ikke kan opfattes sådan
Ved at begynde med, hvad der er længst, fjerner vi først fra Gud der som er uden substans og alt der ikke eksisterer, for disse er længere væk end de ting som blot eksisterer og ikke har liv. <og så fjerner vi tingene der blot eksisterer ikke ikke har liv for de er længere væk end det der eksisterer og har liv. Derefter fjerner vi tingene der eksisterer og har liv, men mangler følelse, for de er længere væk end dem der har følelse. Og herefter fjerner vi dem der har følelse, men mangler tanke og forståelse. Og på samme tid fjerner vi fra ham alle kropslige ting, og alt hvad der tilhører kroppen eller kropslige ting, som figur, form, kvalitet, vægt, lokalisering, synlighed, sensitivitet, og al handling og det der bliver handlet på; alt overskydende jordisk appetit, al umådeholdene fysisk passion, al underkastelse af materielle forekomster, al behov for lys! og alt hvad der kommer ind i tilværelsen, og alt forgængelighed, al deleligt, og alt hvad der passerer, og alt midlertidig fortsættelse af tiden process. For han er ikke, og har ingen af disse, eller nogen eller andre ting som kan opfattes af sanserne.
5. At ham der er årsag til alt forståeligt er ikke i ham selv forståelig.
Og så, opstigende og begyndende vores benægtelser og negationer af de højeste af forståelige ting, siger vi at han ikke er hverken sjæl eller engel, heller ikke har han fantasi eller mening eller fornuft eller forståelse; heller ikke er han fornuft eller forståelse; heller ikke er han talt eller forstået. Og for at passere fra disse høje ting til mellemstadier til de laveste ting. Han er heller ikke tal eller orden , eller storhed, eller lille eller kvalitet, eller kan lide eller kan ikke lide; heller ikke står han eller bevæger sig eller er stille eller føler. Og for at gå tilbage fra mellemstadier til de højeste, og slutte vores benægtelser af de højeste - Vi siger han har ingen magt, heller ikke er han magt, eller lys, heller ikke lever han, heller ikke er han livet eller substans eller alder eller tid, heller ikke er der nogen forståelig kontakt med ham, heller ikke er han viden eller sandhed eller kongedømme eller visdom eller ét eller enhed eller Guddommelig eller godhed, heller ikke er han ånd efter vores forståelse af ånd, heller ikke søn, eller far, heller ikke noget andet kendt af os eller til nogen der eksisterer; heller ikke er han nogen af de ting der ikke eksisterer eller nogen af de ting som ikke eksisterer, da de er dem selv, men da de er i ham, heller ikke er der nogen måder at nærme sig ham ved fornuft eller forståelse; han har ikke noget navn; der er ingen viden om ham, han er ikke mørke eller lys eller fejl eller sandhed; eller alt fortalt, han kan blive bekræftet eller benægtet, men når vi bidrager med bekræftelse eller fjerner nogen af alle de ting der ikke er ham selv, kan vi ikke positivt eller negativt gøre ham, heller ikke på nogen forståelig måde bekræfte eller benægte ham. For den perfekte og unikke årsag til alle ting må nødvendigvis mangle mulighed for sammenligning med det højeste høje og over positivt og negativt. Og hans ubegribelige transcendens er ubegribelig over bekræftelse og benægtelse.